Skolen for Healing

Der kommer mere om dyrehealing med Reiki i løbet af efteråret 2019

REIKI FOR DYR

 

Hvad dyr angår, vil du i nogle tilfælde skulle dække store kropsområder med kun to hænder, og i andre tilfælde vil du kunne dække hele dyret med en enkelt hånd. Reiki strømmer derhen, hvor der er brug for den, så du behøver ikke dække hver en hudplet på hestens ryg, bryst eller mave, ligesom du ikke behøver at skelne mellem, om du nu har hånden over Chihuahuaens hjerte eller mave. For nogle dyrearters vedkommende vil fjernhealing være det mest lempelige  (Reiki II) – eller healing med hænderne over fugleburet eller på af siderne på akvariet.

Dyr reagerer oftest hurtigere positivt på healing. Ganske vist er svingningen, den energimæssige frekvens i deres krop lavere end menneskets, men deres følelsesmæssige, psykiske, mentale, sjælelige og spirituelle energi er i meget, meget højere frekvenser end vores; således er dyr mere avancerede, end vi er, når det kommer til at sanse, føle, forstå og kommunikere. Vi forstår det bare ikke altid og tror ofte det modsatte om dem. I modsætning til mennesker behøver visse dyr, netop på grund af den energimæssige tæthed, der ligger i den lave fysiske energifrekvens, at spise kød. Det er forklaringen på at disse ”Jordens Engle” er kødspisere og modsat mennesker behøver det.

Dyr er som regel gode til at vide, hvor de skal have Reiki og hvor længe, så følg dyrets bevægelser og forsøg ikke at fortsætte behandlingen, hvis dyret går sin vej.

Forskellige dyrs chakraer. Du behøver ikke lægge hænderne direkte på hvert chakra for at heale det.

Hvis du ikke kan være tæt på dyret: Stå i nærheden af dyret og løft dine håndflader mod det; send Reiki - først og fremmest fra dit Hjertechakra, men også fra håndfladerne og fra dit Tredje Øje. Reiki er en intelligent energi, og healingen virker der, hvor der er en ubalance.

At sende Reiki fra dit Hjertechakra til dyrets Hjertechakra styrker kommunikationen/telepatien mellem jer, og du vil opfange meddelser fra dyret og også få en klar fornemmelse af, hvor det evt. har smerter eller andre ubalancer i kroppen.

Skolen for healing v. David Læby Henningsen, Højmarksvej 9, 2600 Glostrup. Tlf.: 50 42 59 70. Send besked gennem kontaktformularen
Hjemmeside fra e-hjemmeside.dk